Fællessang og frokost/middag

Tre gange om året har vi fællessang - to med frokost og én med middag. Vi mødes til en times sangprogram, som er tilrettelagt af Annette Welner, Knud Rasmussen og Marlene Kejser. Annette akkompagnerer på violin, og Knud spiller klaver. Før hver sang vil der være en introduktion med lidt baggrundsviden. Til hver fællessang er der et overordnet tema, som kan være årstidens sange, men det kan også være Kim Larsen, Benny Andersen, folkesange fra hele verden - hvilket vi tidligere har haft på programmet. Arrangementet er for alle, og det er ikke en X-factorkonkurrence - alle synger med sit næb. 

Efter at vi har sunget, spiser vi et varmt måltid mad og hygger os sammen. 

Det er gratis at deltage, men vær opmærksom på, at der er tilmelding samt frist for dette. I finder tilmeldingsformularen nede i begivenhederne herunder. Pga. den nuværende situation med covid-19 vil der være et begrænset antal pladser til arrangementet.