
Gospelkor
Er du vild med at synge, og har du lyst til at prøve kræfter med gospel? Så kan du blive en del af Virum Kirkes Gospelkor, som ledes af gospeldirigent Tina Robinson og akkompagneres af organist Knud Rasmussen. Kormedlemmerne lærer sang- og performanceteknik, deltager lejlighedsvis ved gudstjenester og giver indimellem koncert.
Gospelkor foregår hver onsdag kl. 17.15-18.45, og alle over 14 år er velkomne til at deltage, uanset erfaring. Tilmelding kan ske løbende ved henvendelse til organist Knud Rasmussen på tlf. 26 27 50 93 eller på knudrasmussen@myself.com
Om Tina Robinson
Tina Robinson er, ud over at være en passioneret korleder, performer med en fod i flere verdener. Hun er uddannet skuespiller, sanger og stagefighter, og hendes erfaring spænder vidt lige fra stunt i filmen "Flammen og citronen" til kampkoreografi på Det Kongelige Teater. Herudover skaber hun action shows for fx. Tøjhusmuseet, Bornholms Middelaldercenter og Kronborg Slot. Ud over at synge, underviser hun i sangteknik og lægger stemme til internationale reklamefilm og tegne film - og så kan hun fægte til hest!