G-6DVV6QG11D Herrecafé | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Herrecafé

Herrecafé er et nyt tilbud til mænd i alle aldre, hvor vi hver gang, laver en ny aktivitet sammen. Det er uforpligtende, gratis og foregår én gang om måneden. Herrecafé er for alle mænd, men kun for mænd.

Til Herrecafé kan du hver måned, opleve noget du ikke plejer i selskab med andre mænd. Det kan være svært at komme ud ad døren, og deltage i de lokale aktiviteter. Man mangler måske en at følges med. Måske ved man ikke, hvor man skal tage hen. Måske har mistet sin partner, og har brug for at komme ud at møde nye mennesker. Eller måske har man bare lyst til at få et interessant indspark én gang om måneden.

Alle er velkomne, og det kræver ingen forudsætninger at deltage.

Herrecafé er for dem, som gerne vil være en del af et afslappet fællesskab, og opleve noget nyt, men ikke er interesseret i et forpligtende medlemskab eller kursus. Det er sted med plads til alle, og hvor man kan være sig selv i afslappet selskab med andre mænd.

Vi laver noget nyt hver gang vi mødes: Det kan være alt fra foredrag til debatter, fra udflugter til koncert, fællesspisning til gåture. Hvis man har lyst, kan man selv være med til at påvirke, hvad der skal foregå.

Herrecafé foregår 1 tirsdag i måneden kl. 19.30. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding til Karsten Andersen karstenja@hotmail.dk eller på telefon 31204443.