G-6DVV6QG11D Drop in-dåb | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop in-dåb

Med en god oplevelse i bagagen fra 2019, hvor folk i alderen 0-92 år blev døbt, kaster vi os nu ud i endnu en omgang fælles drop in-dåb. Alle seks kirker i Kongens Lyngby Provsti er med, når vi har drop in-dåb d. 1. oktober kl. 16.00-20.00 – denne gang her i Virum Kirke.

Alle, der ønsker det, kan komme ind og blive døbt og på den måde blive en del af folkekirken og det kristne fællesskab. Det kræver ingen tilmelding og alt, man behøver at medbringe, er gyldig billedlegitimation – dvs. pas eller kørekort. Hele drop in-dåben tager omkring en time, og man får sin dåbsattest med hjem med det samme.

Når man som dåbskandidat kommer ind i kirken, bliver man registreret sammen med evt. medbragte vidner. Hvis man ikke selv har dåbsvidner med, træder nogle af de tilstedeværende frivillige til som vidner. Derefter får man en dåbssamtale med en præst forud for selve dåbshandlingen, som foregår præcis som ved en almindelig højmesse. Kort efter dåben skriver kordegnen dåbsattesten, og den døbte får også en gave med fra kirken i form af en bibel efter eget valg.

Drop in-dåb henvender sig til folk i alle aldre, som af den ene eller anden grund ikke blev døbt som spæde. Så er du et af de mange mennesker, der længe har leget med tanken om at blive døbt uden at få gjort noget ved det – så har du chancen her, uden at du behøver at gøre andet end at møde op på dagen.

Se annoncen i Det Grønne Område HER​.