Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget

AUG
20

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget


Torsdag d. 20. august 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

I år skal der vælges nyt menighedsråd

I Virum Kirke har vi et ønske om, at menighedsrådet skal afspejle sognet, så vi har brug for nye medlemmer i alle aldre og med forskellige kompetencer og interesser. Som menighedsrådsmedlem har du afgørende indflydelse på kirkens aktiviteter. Samtidig beskæftiger menighedsrådet sig med kirkens bygninger, personale og økonomi, så der er rig mulighed for at beskæftige sig med det, som interesserer den enkelte.

Orienteringsmøde torsdag d. 20. august

Til september skal der vælges nye menighedsråd ved alle Danmarks kirker. I Virum Kirke bliver valgperioden denne gang på to år frem for de normale fire år, da det for nogen kan være vanskeligt at binde sig for en så lang periode. Menighedsrådet består af 13 valgte medlemmer samt kirkens tre præster. Til orienteringsmødet torsdag d. 20. august kl. 19.00 kan du høre om menighedsrådets arbejde og finde ud af, om det kunne være noget for dig at komme i rådet. Der vil også være mulighed for at tale med de nuværende menighedsrådsmedlemmer og høre nærmere om arbejdet.

Valg i september

Tirsdag den 15. september afholdes der valgforsamling, hvor kandidaterne til menighedsrådet opstilles og vælges. Endvidere vælges suppleanter til menighedsrådet. I næste nummer af kirkebladet kommer der nærmere orientering om valgforsamlingen og afstemning i øvrigt, men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved datoen.

Kom godt fra start

Du kan læse mere om arbejdet i menighedsrådet på www.godtfrastart.dk. Der vil i de kommende måneder komme oplysninger om valget i dagspressen, ligesom oplysningerne vil fremgå af kirkens hjemmeside. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Uni Isenstein på tlf. 20 83 28 30/e-mail uni@unis.dk eller sognepræst Kristian Tvilling på tlf. 24 61 18 51/e-mail kt@km.dk.

Vi glæder os til at se dig til orienteringsmødet!