Onsdag d. 30. oktober 2019, Kl. 15:00 til kl. 16:45

Minikonfirmand for 4. klasser begynder igen efter sommerferien 2019

Bibelfortælling, skattejagt, drama, minikonfirmandgudstjeneste og masser af andre sjove og spændende aktiviteter kan du blive en del af som minikonfirmand i Virum Kirke fra d. 4. september.

Gennem leg, kreativitet og drama går vi på opdagelse i de store fortællinger fra Bibelen. Vi skal lave hyrdestave, tyde skattekort, lære fadervor, bruge vores fantasi, synge og lave en minikonfirmandgudstjeneste. I fællesskab med andre børn kan du lære præsterne og kirken at kende og blive godt forberedt til konfirmandundervisningen. Som afslutning på forløbet får du et minikonfirmandbevis med hjem.

Minikonfirmand er ved sognepræsterne Kristian Tvilling, Inge Nelson og Elisabeth Siemen, organist Knud Rasmussen samt kirke- og kommunikationsmedarbejder Marlene Kejser.

Minikonfirmand foregår hver onsdag fra d. 4. september til d. 27. november kl. 15.00-16.45. Både Virum Skole og Fuglssanggårdsskolens elever deltager på holdet.

Tilmeldingsfristen var d. 26. august. 

Spørgsmål til minikonfirmandforløbet er velkomne til kirke- og kommunikationsmedarbejder Marlene Kejser på mk@virumkirke.dk eller på 24 20 40 03. Vi tager billeder af børnene til minikonfirmandløbet, som bliver brugt på hjemmeside, Facebook og kirkeblad - hvis I helst vil undgå dette, så giv gerne besked i forbindelse med jeres tilmelding.

Medvirkende
Elisabeth Siemen, Inge Nelson, Kristian Tvilling, Knud Rasmussen og Marlene Kejser
Sted
Virum Kirke
Pris
Det er gratis at deltage