https://www.googletagmanager.com/gtag/js?id=G-6DVV6QG11D UDSOLGT! CrossYoga Øvet | Virum Kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

UDSOLGT! CrossYoga Øvet

MAR
20

UDSOLGT! CrossYoga Øvet


Dato Mandag d. 20. marts 2023, Kl. 16:45 til kl. 17:45
Sted Virum Kirke, Kirkebakken 10, 2830 Virum
Medvirkende
Ida Fredericia
Pris
275 kr.
UDSOLGT! CrossYoga Øvet

OBS: DER ER IKKE FLERE LEDIGE PLADSER PÅ HOLDET, OG TILMELDINGEN ER DERFOR LUKKET.

Til CrossYoga kan du komme og træne kroppen og sjælen i vores smukke kirkerum. Vi arbejder med at styrke og smidiggøre kroppen, forløse spændinger og at finde indre ro igennem meditation, vejrtrækning og bøn. Timerne er, udover den kropslige træning, baseret på bøn, bibelske fortællinger, kristne temaer eller overvejelser. Der er derfor både noget til kroppen og sindet.

To hold – øvet og begynder
Der udbydes to hold. Det øvede holdet er for dig, der er tryg i yogaens stillinger, og som er bekendt med at lave en solhilsen. Vi arbejder med flow-serier og udfordrer vores balance, styrke og koordination. Begynderholdet er for dig, som ikke, eller kun få gange, har prøvet yoga. Vi arbejder med de samme elementer, men i et roligere tempo. Man skal hverken kunne gå i split eller løbe et maraton for at være med på nogen af holdene, men det er vigtigt, at man er rask og rørig.

Underviser
Undervisningen ledes af Ida Fredericia, der er uddannet yogainstruktør fra Hamsa Yoga Studie og Soma Yoga Institute, og som har en rig undervisningserfaring. I forbindelse med hendes arbejde i Virum Kirke har hun taget en overbygning som crossyogainstruktør. Har du spørgsmål, kan du kontakte Ida på ida@virumkirke.dk

Tilmelding
Tilmeldingen til den kommende sæson, som begynder d. 9. januar, åbner d. 20. december.
Både det øvede og begynderholdet foregår over 11 mandage (fra d. 9. januar til d. 27. marts), og et samlet forløb koster 275 kr. D. 13. februar er der ikke CrossYoga pga. vinterferie.

Man kan låne måtter i kirken, hvis man ikke selv har en yogamåtte. Medbring behageligt træningstøj og en varm trøje til afslapning.